MILJØ OG SPILDOLIE

AVISTA OIL Danmark A/S indsamler og raffinerer brugte motor-, hydraulik-, gear- og andre typer smøreolie.

Af de oprensede baseolier produceres ny smøreolie.

  Download Brochure

 

Historie

AVISTA OIL Danmark's raffinaderis historie startede på Kalundborg Havn i 1992. Mustad International Group så en idé i at lave den sorte spildolie om til baseolie "guld" og investerede penge i anlægget på Kalundborg Havn. At sikre råvarer til anlægget var allerede dengang essentielt og i løbet af 90'erne blev det tidligere DOAK oil og Østjysk Olie Depot en del af Dansk Olie Genbrug, som firmaet hed frem til okt. 2013.

De første år blev spildolien renset for tungmetaller til et rent brændsel, men der stræbtes fortsat efter at producere regenereret baseolie til produktion af smøreolier. Ny teknologi blev udviklet og produktionen af baseolie kunne starte 10 år senere i 2002.

Som fuldskala forsøgsanlæg måtte Dansk Olie Genbrug dog kæmpe med en del udfordringer. Baseolieproduktionen var en realitet, men ”børnesygdomme” og mangel på tilstrækkelige spildolieleverancer var fortsat en hæmsko for stabil produktion.

I feb. 2005 blev produktionen midlertidig nedlukket. I de følgende 2 år blev større sikkerhed i spildolieleverancerne funderet i form af oprettelsen af AVISTA OIL Group. AVISTA OIL Group sikrede sig adgang til en mere stabil spildolietilførsel ved selv at opkøbe eller investere i en række europæiske virksomheder, som indsamlede spildolie.

Sideløbende med dette blev ændringer og optimeringer i produktionsanlægget projekteret. Re-designet af anlægget blev igangsat i starten af 2007 med indkøring af forbedret produktion medio 2008. Produktionen har herefter bestået af en udvinding af baseolie ved destillation af spildolie efterfulgt af en efterpolering af baseolien i en ekstraktionsproces, som i dag gør baseolien fuldt sammenlignelig med jomfruelig baseolie og yderst velegnet til produktion af diverse smøreolier.

I 2013 tog Dansk Olie Genbrug springet og skiftede navn til AVSITA OIL Danmark for at understrege samhørigheden med AVISTA OIL Group.